RockFrise
   
 

Læs mere om: 


CRM >
Goldmine >

Kontakt

Jesper Friis
70203525
 
   

Kort om CA
Civiløkonomernes A-kasse og Karriererådgivning (CA) er Danmarks eneste emnebank kun for økonomer. Virksomheden henvender sig til to kundegrupper, nemlig jobsøgende økonomer og virksomheder som søger nye medarbejdere. En vigtig del af virksomhedens arbejdsområde er rådgivning af medlemmerne, hvor CA foruden en række kurser tilbyder personlig karriererådgivning, vejledning om jobsøgning samt profilanalyse. For at blive optaget i emnebanken skal man udfylde en indmeldelsesblanket, hvor man bl.a. angiver kvalifikationer samt jobønsker. Desuden skal der vedlægges et præsentationsbrev og et CV.

For at CA kan yde den bedst mulige service for såvel medlemmer som virksomheder, er det vigtigt at emnebanken altid er opdateret. Medlemmer skal derfor opdatere deres oplysninger efter en given periode. Sker det ikke, bliver de udmeldt af emnebanken. Som noget nyt har jobsøgende økonomer nu også mulighed for at lægge deres profil ind i profilbasen på Civiløkonomernes A-kasse og Karriererådgivnings web-side. Her kan virksomheder søge på anonymiserede profiler. Al anden søgning foretages af Civiløkonomernes A-kasse og Karriererådgivning, så personlige oplysninger kun udleveres til virksomheder efter accept fra medlemmet.

Valg af GoldMine
"Da vi i sin tid valgte GoldMine var situationen den, at det ikke var muligt at fortsætte med vores daværende system.
Vi så os så om efter et nyt system, og GoldMine var det system,
 som arbejdede bedst i forhold til vores behov," siger Ivan Olsen, jobchef. "Da det samtidig var hurtigt at implementere og havde et fornuftigt prisleje, var valget ikke så svært."

Civiløkonomernes A-kasse og Karriererådgivning har en 10-bruger GoldMine installation, hvortil der er lavet en række tilpasninger, så systemet opfylder virksomhedens behov bedst muligt.
  Ivan Olsen

Ivan Olsen

Hurtig og effektiv betjening af kunderne
"Vi bruger GoldMine til at styre hele arbejdet med vores emnebank. Alle oplysninger om medlemmerne fra indmeldelsesblanketten er registreret i databasen, så vi kan søge på dem. Det betyder, at vi hurtigt og effektivt kan besvare henvendelser fra virksomheder," fortæller Ivan Olsen.

Den ekstra information medlemmerne indsender i form af præsentationsbrev og CV scannes og linkes til medlemmets record i databasen, så det er nemt at genfinde. Økonomernes Jobcenter benytter også muligheden for at søge på bestemte grupper, så de hurtigt kan finde de medlemmer som f.eks. står for at skulle opdatere deres profil. Desuden anvender Økonomernes Jobcenter GoldMine's brevfletningsfunktion, hvor navn og adresseoplysninger på medlemmerne flettes direkte fra databasen til en brevskabelon, samtidig med at korrespondancen registreres i historiken på det pågældende medlem. De hyppigst anvendte standardbreve er blevet oprettet som brevskabeloner, så medarbejderne hurtigt kan flette og udskrive breve til medlemmerne om f.eks. opdatering af oplysninger. Anvendelsen af brevskabeloner sikrer et ensartet indhold og udseende på brevene, og sparer samtidig medarbejderne for en del tastearbejde.

Ekstra funktionalitet
For yderligere at optimere servicen over for kunderne har Civiløkonomernes A-kasse og Karriererådgivning i samarbejde med MIRANDA Partners fået udviklet ekstra funktioner til GoldMine. En af funktionerne er en fritekstsøgning, som bruges til at søge i de præsentationsbreve og CV'er, som medlemmerne af emnebanken udfylder. "Det betyder, at vi hurtigere kan finde frem til medlemmer med de helt specielle kundskaber, som en arbejdsgiver efterspørger. Vi får naturligvis de vigtigste oplysninger fra indmeldelsesblanketten, men derudover kan der være oplysninger, som kun er beskrevet i præsentationsbrevet eller på CV'et. Det har vi nu mulighed for at søge på, og det gør det nemmere for os at matche både medlemmernes og virksomhedernes ønsker," siger Ivan Olsen.

Fremtiden
Som så mange andre virksomheder oplever Økonomernes Jobcenter at medlemmerne i stigende grad benytter sig af Internettets muligheder. Derfor har Økonomernes Jobcenter fået udviklet en service, så medlemmer nu kan udfylde optagelsespapirerne på Internettet.

"Andelen af indmeldelser der sker via Internettet er på kort tid vokset hastigt, og i løbet af få år vil det sandsynligvis blive den dominerende måde at optage medlemmer på," forudser Ivan Olsen. "Derfor er det af stor betydning for os, at vi er i stand til at imødekomme den udfordring, og det kan vi med GoldMine." Data fra den Internet-baserede indmeldelse bliver importeret til GoldMine, hvor medlemmet automatisk oprettes. "Den stigende andel af Internet-indmeldelser er også medvirkende til at frigøre ressourcer fra administrative rutiner, så vi kan bruge mere tid på rådgivning. Alt i alt har GoldMine gjort det muligt for os at give vores kunder en bedre service," siger Ivan Olsen. "Og med den ekstra funktionalitet kan vi yde en endnu bedre betjening i forhold til både virksomheder og medlemmer, hvilket er meget vigtigt for os."

Samarbejdet med MIRANDA Partners
"Vi har været godt tilfredse med samarbejdet med MIRANDA Partners. Forholdet har udviklet sig til en høj grad af gensidig forståelse, og jeg har tillid til at de aftaler vi indgår, også overholdes. Det er vigtigt for mig, at tingene virker når de kommer ind i huset, og det har MIRANDA forstået at leve op til," slutter Ivan Olsen.

Læs mere om Civiløkonomernes A-kasse på www.ca.dk

CA Logo