RockFrise
   
 
Kontakt

Jesper Friis
70203525
 
   
CIRIUS Danmark er en offentlig styrelse, der bidrager til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn.
CIRIUS arbejder bl.a. med at vurdere udenlandske uddannelser, for at undersøge om de kan bruges i Danmark og hvilket niveau de ligger på. Derudover administrerer CIRIUS en række programmer og tilskud til uddannelser i udlandet, samt markedsfører danske uddannelser for at trække internationale studerende til landet.

Vi mangler en IT administrator – hvad gør vi nu?
I 2006 bestod IT afdelingen i CIRIUS af en IT administrator, der håndterede al IT drift og netværk, og en IT supporter, der servicerede brugerne på systemerne.  Begge medarbejdere opsagde deres stilling inden for to dage, så en måned efter ville CIRIUS stå uden en IT afdeling og dermed uden et meget vigtigt fundament i styrelsen.
  CIRIUS DK

CIRIUS Danmark

For at IT drift, support og sikkerhed kunne opretholdes, var det nødvendigt for CIRIUS at få nye medarbejdere ansat i stillingerne med det samme.  Men det viste sig hurtigt at blive en svær opgave, da der på det tidspunkt var stor rift om IT personale i Danmark. CIRIUS valgte derfor i stedet at outsource opgaven til MIRANDA Partners A/S, som de tidligere havde samarbejdet med.
I første omgang varetog MIRANDA Partners A/S IT administrationen, og senere fik de også ansvaret for IT supportdelen. Opgaverne bestod bl.a. i service og vedligeholdelse af servere og netværk, indkøb til IT driften, planlægning af IT budget, service til brugerne m.m.
Annika Thrane Sørensen, administrationschef i CIRIUS, fortæller: ” Løsningerne fra MIRANDA Partners A/S har været at dække vores IT afdeling hver gang, vi har haft brug for det. Først havde MIRANDA Partners A/S et vikariat på drift og support, og så har vores IT administrator haft forældreorlov nu, så det er blevet til 16 uger på driftsiden.”
Udover de forskellige IT vikariater har MIRANDA Partners A/S også været involveret i flere udviklingsprojekter, implementeret forskellige systemer i CIRIUS og været med til at ansætte CIRIUS’ nuværende IT administrator.

Overvejelser ved at leje en IT ansvarlig
”Lej en IT chef” er et koncept fra MIRANDA Partners A/S, hvor en IT konsulent med høj faglig kompetence og ledelseserfaring overtager ansvaret for IT i en virksomhed i en bestemt periode. Det kan fx være i forbindelse at en arbejdsplads får akut mangel på personale, eller at en medarbejder skal holde orlov.

Når en arbejdsplads som CIRIUS vælger at tage en medarbejder ind i virksomheden udefra, er der ofte en del overvejelser, der går forud for beslutningen:
Vil personen være kompetent nok rent fagligt? Vil vi kunne forstå hinanden og tale samme ”sprog”? Vil vi overhovedet kunne lide at arbejde sammen?
Michael Lyng Jacobsen, IT administrator i CIRIUS, fortæller: ”Det vigtigste er, at man ved, at man får nogle personer som kan jobbet, og som man er tryg ved at give tingene over til. At man kan sige, nu kan jeg gå hjem og slappe af, og jeg ved, at der er nogen der tager sig af det.”
  ITChef160x107

Lej en IT Chef

”Det er også utroligt vigtigt med kemi, og at man kan samarbejde.” Supplerer Annika Thrane Sørensen og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man kan tale både almindelig dansk og IT fagligt. Ellers kan det være svært at udfylde rollen, fordi man tit skal kunne forklare mig, hvad der er op og ned på almindeligt dansk. Det har MIRANDA Partners A/S gjort. Så på den måde har vi følt os i gode hænder. MIRANDA Partners A/S har også været meget fleksible for at få det til at hænge sammen. Vi er jo meget sårbare, når vi er så få, og det her er jo bare en daglig opgave der skal løses og fungere.”

Kendt IT konsulent skaber tryghed og bedre samarbejde
Netop et langvarigt samarbejde med en IT konsulent, som man kender og er tryg ved, kan gøre samarbejdet meget lettere. Der skal bl.a. bruges mindre tid på at sætte personen ind i arbejdsopgaverne og systemerne, og medarbejderne kender allerede personen på forhånd. ”Konsulenten fra MIRANDA Partners A/S har været her før, kender huset og de fleste herinde. Så jeg har fornemmelse af, at han har følt sig meget hjemme. Det har været en fordel, at der ikke er kommet en helt fremmed, som vi også skulle til at bruge kræfter på og sætte ind i tingene. Det har været rigtig godt.” Siger Helle Knop Johansen, receptionist i CIRIUS.

Michael Lyng Jacobsen supplerer: ” Det har været godt, at MIRANDA Partners A/S har kendt huset, fordi når man har kunnet forklare et eller andet, som MIRANDA Partners A/S skulle overtage, så har de tænkt, nå ja, det kan jeg godt huske, det er sådan, sådan og sådan. Det har været nemmere, i stedet for at det var en eller anden blank person der var her, der kommer udefra og ikke ved noget som helst, om de specielle ting vi har. Så på den måde er det en stor fordel.”

Reception

Receptionister Grethe Vilhelmsen og Helle Knop Johansen
  "Det har været en fordel, at der ikke er kommet en helt fremmed, som vi også skulle til at bruge kræfter på og sætte ind i tingene. Det har været rigtig godt.”

Helle Knop Johansen

  ITmedarbejdere

IT-medarbejdere Michael Lyng Jacobsen og Rafiq Qaderzadeh

Vikariat uden afbrydelser
I CIRIUS har det betydet, at man har følt sig mere tryg ved at overlade driften til MIRANDA Partners A/S, og medarbejderne har oplevet det som en nem overgang uden de store forandringer i deres daglige arbejde: ”MIRANDA Partners A/S har været rigtig gode til at gå ind i huset som en hvilken som helst anden og været med til vores møder. De er gået ind, som var de faste. Det har været godt. Vi har bl.a. haft en opgradering på et system, der har været rigtig besværlig. Vi håbede på at det faldt på plads inden Michael (Lyng Jacobsen) gik på forældreorlov, men det lykkedes desværre ikke. Så MIRANDA Partners A/S har kørt det igennem, og det er gået godt.” Siger Annika Thrane Sørensen. Hun fortsætter: ”Det ”løse” i dagligdagen, har også fungeret rigtig godt.  Jeg har ikke kunnet mærke noget som bruger. Konsulenten fra MIRANDA Partners A/S har jo været her tidligere og været kendt i huset, så det har været nemt. Selvfølgelig er der nogen ting, som han ikke vidste, som han skulle undersøge med Michael (Lyng Jacobsen), men sådan er det.” Michael Lyng Jacobsen kommenterer:”Kommunikationen har været fin. IT konsulenten fra MIRANDA Partners A/S har ringet nogle gange og hørt: ”er det i orden at jeg gør det her? Hvad gør jeg her?" Han sikrer sig, at han ikke gør noget forkert. Så der har været en god dialog hele vejen igennem. ” 

Godt samarbejde fortsætter
MIRANDA Partners A/S har netop afsluttet et nyt vikariat hos CIRIUS, og samarbejdet er forløbet tilfredsstillende for begge parter. ”Samarbejdet er gået rigtig godt. Det er altid nemmere med nogen, som har været i huset før til at forstå, hvad det er for en struktur vi har, hvad det er for nogle opgaver vi har, hvordan er systemet sat op etc. Så det er en fordel at bruge den samme IT leverandør i flere omgange.” Siger Annika Thrane Sørensen.
 ”Vi har brugt MIRANDA Partners A/S før, og det har altid været en positiv oplevelse. Så det er klart, at vi tænkte på dem igen, da jeg skulle på orlov. Konsulenterne fra MIRANDA Partners A/S er behagelige og kompetente mennesker. Det er jo dejligt at de kunne komme ind og overtage, og at man bare ved, at det kører.” afslutter Michael Lyng Jacobsen.

Læs mere om Cirius på www.ciriusonline.dk

CIRIUSlogo