Microsoft MCSP Award juni 2000
MIRANDA udviklede løsningen til Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.) ved at benytte et eksisterende standardsystem, som de via deres DOCS Open ekspertise tilpassede F.R.I.'s eksisterende systemer.
| F.R.I. havde i forvejen et dokumentstyringssystem, en fælles database, som alle dokumenter gemmes i og en struktur, der sikrer, at det er nemt at finde dokumenterne. En vigtig del af MIRANDAs arbejde bestod i at koble den nye converter sammen med F.R.I.'s eksisterende systemer. Resultatet var kort fortalt en automatisk web master, der sikrede at F.R.I. undgik flaskehalse ved at en række webmastere skulle opdatere og administrere dokumenterne, inden de bliver lagt på web'en. F.R.I.'s arbejdsprocesser er blevet hurtigere, nemmere, smartere og billigere på den måde. Systemet har en kort afskrivningstid på ca. 1 år. |
![]() MCSP Award |
MIRANDA vandt pga. løsningens forretningsmæssige værdi for kunden
Ifølge Henrik Kraght, Program Manager i Microsoft Denmark, vandt MIRANDA Partners Microsoft MCSP award 2000, fordi deres løsning var teknisk innovativ, samtidig med at den gav en høj forretningsmæssig værdi for kunden. Løsningen understøttede den vigtige opgave at dele viden mellem medarbejdere og medlemmer i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I. MIRANDA havde desuden sikret en fuldstændig integration til andre systemer deriblandt third party software. "Alt i alt er MIRANDAs løsning et rigtigt godt eksempel på knowledge management", forklarer Henrik Kraght fra Microsoft.
I år har Microsoft bl.a. præmieret Navision Software, Aston IT Group og MIRANDA Partners. MIRANDA blev udvalgt som vinder blandt 4 nominerede ud af 12 løsninger i kategorien Small Business Solutions for deres løsning til Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.
Løsningen har sparet F.R.I. for at ansætte web mastere
Løsningen er i al sin enkelthed en automatisk web master. Den sørger for at Word- og Excel-filer automatisk bliver konverteret til HTML format, og at al tekst og grafik automatisk bliver overført til F.R.I's hjemmeside. "Løsningen har sparet os for at ansætte web mastere til at redigere alle de mange dokumenter, vores medarbejdere lægger ud på hjemmesiden for at orientere medlemmerne", fortæller IT-chef i F.R.I., Kenny Munck.
Det er blevet meget nemmere for F.R.I. at informere sine medlemmer
Med det nye system tager det en medarbejder 2-3 klik på musen at gøre et Word-dokument tilgængeligt på hjemmesiden for F.R.I.'s medlemmer. Kenny Munck forklarer: "Det betyder for os, at det er blevet meget nemmere at informere vores medlemmer. Samtidig har medlemmerne fået en hurtigere og nemmere adgang til informationerne, som de tidligere skulle vente på at modtage med posten."
Det tætte samarbejde med MIRANDA gjorde hele forskellen
"Løsningen vi er endt op med er særdeles enkel og velfungerende for vores forretning. Den måde samarbejdet med MIRANDA har fungeret på, er en af de væsentligste årsager til, at vi virkelig har fået noget, vi kunne bruge", udtaler Kenny Munck. F.R.I. føler et medejerskab overfor løsningen, fordi parterne har haft et fælles ansvar for projektet og suppleret hinanden godt med tekniske kompetencer og erfaringer. "Vi har fra starten haft en meget åben og direkte dialog med MIRANDA, hvor vi har brugt tid på at blive enige om, hvad projektet skulle munde ud i set med brugerens øjne. Vi har med andre ord vendt bunden i vejret på processen og startet med at definere, hvad brugerne skulle se på skærmen. Jeg må sige, at MIRANDA virkelig har forstået vores kultur og brugernes behov, i stedet for at være fokuseret på selve det tekniske udviklingsarbejde", forklarer IT-chef Kenny Munck.
Godt eksempel på, hvordan et IT-projekt kan køres med succes
"Efter min mening kuldsejler projekter oftest, fordi folk ikke taler samme sprog, hverken teknisk eller administrativt", fortæller Kenny Munck.
"I stedet for at bruge tid på at udvikle en kravspecifikation og en detaljeret projektplan, burde man i stedet for bruge mere tid i processen og på at udforme selve visionen. Man skal vide på forhånd, hvor man vil havne - ikke hvordan man kommer derhen. Projekter kører oftest af sporet, fordi parterne ikke har gjort sig klart, hvad de vil have", mener Kenny Munck. Ifølge Kenny Munck er kreative løsninger med et mål meget bedre end utallige projektplaner. I F.R.I.'s samarbejde med MIRANDA er 2/3 af tiden brugt på dialog og afprøvning af systemet og kun 1/3 på den reelle udvikling. Projektet kørte som en dynamisk proces med plads til masser af nye ideer undervejs.
Et succesfuldt projekt kræver stor indbyrdes tillid og engagement
"Det krævede en stor grad af indbyrdes tillid og en god løbende dialog med MIRANDA, for at vi kunne føle os sikre på, at løsningen ville overholde tidsfristen. For selv om vi kørte projektet uden en detaljeret projektplan, havde vi et ønske om at få løsningen på plads hurtigst muligt", udtaler Kenny Munck.
F.R.I. har følt et stort medansvar for, at projektet skulle lykkes helt fra starten. Holdningen er, at man skal stille krav til sin IT-leverandør og samtidig selv yde en masse. "Vi har følt os trygge, fordi vi vidste, at MIRANDA også ville gøre noget ekstra for at få projektet til at lykkes inkl. at skubbe ekstra tid ind i det, hvis det blev nødvendigt. Tilliden til IT-leverandøren er efter min mening meget vigtig, fordi man først til sidst kan se, hvad man virkelig får", konkluderer IT-chef Kenny Munck i F.R.I.
MIRANDA er eksperter indenfor udviklingsprojekter
Kenny Munck udtaler: "MIRANDA bestræber sig på at levere topkvalitet hele vejen igennem, hvilket desværre ikke er karakteristisk i IT-branchen. Vi har følt, at vi har fået meget kvalitet for pengene og præcis den kvalitet, vi forventede. Det er utroligt, hvad MIRANDA kan på udviklingsprojekter", fortsætter Kenny Munck.
Det er da heller ikke første gang, at MIRANDA har vundet en pris for sit IT-udviklingsarbejde. For et år siden blev de præmieret for bedste tekniske DOCS Open integration i Europa for en løsning udviklet til Krüger A/S. I Microsofts konkurrence var MIRANDA desuden nomineret med en sagsstyringsløsning til Lægemiddelstyrelsen i den samme kategori og en Citrix/Windows 2000-løsning til Akzo Nobel i kategorien Infrastructure Solutions.
Ekstra fokus på løsningens værdi for kunden i fremtiden?
MIRANDA Partners er naturligvis særdeles tilfredse med udfaldet af konkurrencen. Især fordi Microsofts fokus i konkurrencen har været på løsningernes værdi for kunderne. "Vi er meget glade for at blive præmieret for at udvikle løsninger, som virker for vores kunder", fortæller adm. direktør Jesper Friis fra MIRANDA Partners. "Netop fordi vi hele tiden bestræber os på at have dette som vores vigtigste mål i udviklingsarbejdet".
Ifølge Microsoft er det ikke sidste gang, de tager initiativer, der har til formål at sætte ekstra fokus på løsningernes værdi for kunden. Et fokus, som forhåbentlig bliver mere og mere udbredt i branchen, i takt med at IT-projekter kører af sporet eller ender i en løsning, der ikke tilgodeser kundens virkelige behov - jævnfør den massive presseomtale af bl.a. AMANDA og VUE-systemet.
Læs mere om F.R.I.
(Tidligere bragt som pressemeddelelse i juni 2000)

