|
Kort om Hermedico |
![]() Mediq Danmark |
![]() Kim Hjermitslev |
Rejsen fra usikkerhed til vished I 2006 blev det klart for Hermedico, at deres IT system ikke var helt så velfungerende, som man havde haft indtryk af. På den baggrund blev Kim Hjermitslev, der var en del af ledelsen, udvalgt til at være IT ansvarlig, så man bedre kunne bevare overblikket og kontrollen med IT. Han fortæller:" Vi havde lidt udfordringer med vores system, som ikke var helt up to date, og ikke helt var i den stand, som vi troede det var. Så vi fik os egentligt en overraskelse. Vi vidste godt at systemet ikke var det nyeste, men der var ting, som ikke var gennemført, som vi troede, det var gennemført. I og med, at man ikke valgte at ansætte en, der havde rigtig meget forstand på IT, men bare en som mig, der havde lidt interesse for at styre det; så skulle man have nogle ind, som virkelig havde forstand på, hvad der foregik inde i de her maskiner." |
Nyt IT miljø gav større sikkerhed og tidsbesparelse
Hermedico blev derefter henvist til MIRANDA Partners af en samarbejdspartner, og i tæt samarbejde med IT personalet begyndte konsulenter fra MIRANDA Partners at udskifte hele systemet, så sikkerheden og trygheden omkring systemet kunne genetableres. Det første halve år blev terminalserver og nye arbejdsstationer sat op, og firewalls og back up blev installeret.
"For at spare tid i den daglige drift, valgte vi at lave miljøet om til et terminalservermiljø. Det gav betydeligt mindre administration med opdateringer. Inden for det første år var det hele skiftet. Det trængte det så også til. Som jeg kan huske det, var der en server, der styrede en frygtelig masse ting. Så hvis den var gået ned, var der intet, der havde virket. MIRANDA Partners fik spredt risikoen ud, så selvom en server lukkede ned, så var det ikke hele systemet, der gik ned." siger Kim Hjermitslev.
Systemudskiftning uden en eneste nede-time
"Det første halve til hele år skiftede vi hele servermiljøet ud, og havde ingen nede-timer på systemet. Det var dejligt at kunne meddele baglandet, at tingene blev skiftet, og det blev skiftet til det bedre, uden rigtig at mærke noget til det. Så det har været en god oplevelse, og MIRANDA Partners har været gode til at koordinere de ting igennem, og holdt tingene i luften, selvom man skiftede rimelig vitale ting ud af systemet." fortæller Kim Hjermitslev.
ITIL dokumentation fik stor betydning
Før Hermedico blev opkøbt af Kirudan, var virksomheden ejet af et udenlandsk moderselskab. Ejeren begyndte at spørge mere ind til, hvordan netværket fungerede, uden at Hermedico havde nogen egentlig dokumentation. Kim Hjermitslev fortæller: "MIRANDA Partners foreslog at lave en rapport på baggrund af ITIL konceptet. Vi byggede nogle systemer op, så vi havde styr på, hvad de enkelte servere lavede, og hvordan det hele var sat op. Så kunne vi præsentere nogle mapper til de IT auditører og revisorer, der kom og tjekkede os engang imellem og vise, at det her er der styr på. Det gav en meget god respons og respekt. Så det har været en rigtig god ting." Efter ITIL dokumentationen blev lavet, spurgte ejeren ikke mere ind til driften af IT, da man igennem rapporten havde fået god forsikring om, at der var tilstrækkelig kontrol med IT systemet.
"Udover det," fortsætter Kim Hjermitslev, "er det jo meget smart, at man kan aflevere sådan en mappe, hvis der kommer nogle konsulenter, der skal lave noget. Så kan de se, hvad der er lavet, og hvilken server der styrer hvad."
ITIL rapporten blev desuden betydningsfuld, da Hermedico blev opkøbt af Kirudan: "Efter vi blev solgt til Kirudan og deres IT afdeling, var der jo nogle bøger, der kunne vise, hvem der lavede hvad, hvordan firewalls var sat op etc. Så det gjorde overgangen herud betydeligt bedre." siger Kim Hjermitslev.
| IT projekter har givet større effektivitet, stabilitet og udvikling Selvom Hermedico og Kirudan fysisk er slået sammen, kører begge virksomheder fortsat med hver deres websalg. Opsætningen af webservere til websalget blev udført af MIRANDA Partners med specifikt fokus på at få systemet til at tale ordentlig sammen med økonomisystemet. Det har betydet, at kunderne i dag kan klare det meste selv, og at kundeservice er blevet sat mere fri til at lave andre opgaver end at tage imod ordrer. |
![]() |
I det hele taget føler Kim Hjermitslev, at IT projekterne har optimeret Hermedicos forretning, og gjort virksomheden i stand til at udvikle sig: "Det har været nogen af de projekter, der har skabt noget tryghed og sikkerhed, og trukket virksomheden mere i den rigtige retning, udviklingsmæssigt, i stedet for at være lidt for langt bagud. Det arbejde, der er blevet gjort, har gjort at systemet er blevet stabilt, så man kunne begynde at bygge nogle af de her ting ovenpå, som gavnede virksomheden udadtil og ikke kun internt. Hvor det gamle system jo ikke rigtig havde kraft til at trække mere. Hvis vi skulle vokse, sådan som vi har gjort, og det har vi jo ret eksplosivt, hvis medarbejderantallet ikke skulle vokse lige så meget, så skulle IT ind og tage noget ansvar og trække noget mere, og det kunne det."
En flytning over al forventning
Kim Hjermitslevs sidste opgave som IT ansvarlig for Hermedico blev flytningen af netværkssystemet ud til IT afdelingen hos Mediq Danmark. For at være sikker på at systemet virkede i det nye miljø, planlagde MIRANDA Partners flytningen sammen med IT personalet 14 dage før. Det skete på basis af det virtuelle netværkssystem, VMWare, som var integreret i IT systemet. Det betød, at systemet i princippet kunne komme op at køre, inden Hermedico fysisk var flyttet.
Flytningen skulle foregå hen over en weekend, men allerede fredag aften, var Hermedico så meget i luften rent IT-mæssigt, at de kunne ekspedere ordrer ind. "Flytningen gik rigtig godt, selvom man kunne have tendens til at synes, at et firma som MIRANDA kunne sige: Nej, det gider vi ikke arbejde så seriøst på, fordi det jo nok betyder, at vi får mindre at lave for den virksomhed i fremtiden. Men der synes jeg, man har bevaret det gode samarbejde, og kørt ind i mål uden at slække på loyaliteten. Det er ærgerligt, at jeg ikke skal have noget med det at gøre mere - netop fordi samarbejdet har været så godt. Det har været sjovt at sidde i den position, hvor jeg pludselig kunne føde de ideer, som jeg havde." Afslutter Kim Hjermitslev.
Læs mere om Mediq Danmark



